Om Herkomst
Vi byder indenfor i historiske omgivelser
hvem vi var, hvem vi er, hvad vi kan
Fra skrotbunke til pakhus
Området omkring Pakhuset, hvor Herkomst har til huse
i stuen, var tidligere hjemsted for både fiskere, spritsmuglere og skrotkonger. Inden Engholmene fik sit navn og blev hjemsted for Liebhaveriboliger, var havneområdet hjemsted for ophugningsfirmaet Petersen og Albeck. De voksede sig rigtig store under 1. verdenskrig, hvor tyske ubåde sænkede et stort antal skibe i de omkringliggende farvande, hvilket førte store mængder jernskrot med sig. Det blev en indbringende forretning for Petersen og Albeck, der opførte det imponerende og charmerende bindingsværkshus i perioden 1918-20. Pakhuset fungerede i mange år som lager- og administrationsbygning for virksomheden, hvor bjerge af skrot og metal voksede sig flere meter høje. Sådan så der ud helt indtil op i 1990’erne.
Pakhuset er tegnet af arkitekt G.B. Hagen og stod
færdigt i 1920. Med stor respekt for de originale
detaljer, gennemførte NPV A/S i samarbejde med Gröning Arkitekter en omfattende, men nænsom, renovering af bygningen, der i sin nuværende form stod færdig i 2022. De rå murstensvægge er bevaret, mens den indvendige renovering er udført i særdeles eksklusive og nøje udvalgte materialer, der matcher de
charmerende rammer.
I dag er der kontorer på 1.-3. sal, mens Herkomst pryder de smukke lokaler og udendørsarealer i stueetagen stærkt suppleret af kælderbaren Nobel Bar. Indtil 2024 blev Herkomst drevet som gourmetrestaurant, men er i dag udelukkende åbent for unikke selskaber og events. Vores vision er at bruge råvarer af højeste kvalitet – udvalgt efter sæson og tilberedt med respekt og kærlighed – og forvandle dem til smagfulde og unikke retter. Ærlighed og kvalitet er for os mere end ord. Det er et løfte. Med respekt for dine ønsker og behov, vil vi gøre alt, vi kan, for at skabe de perfekte rammer for netop dit selskab og dine gæster.
Kontakt os
Selskab
Andre henvendelser
Åbningstider
Åbent efter aftale
Sociale medier